Læs altid indlægssedlen grundigt inden anvendelsen
MOVICOL®, MOVICOL® chokolade, pulver til oral opløsning, MOVICOL® GO, oral opløsning i brev. Macrogol 3350, natriumchlorid , natriumhydrogencarbonat, kaliumchlorid. Lægemiddel til behandling af kronisk forstoppelse og indeklemt afføring verificeret af en læge, fra 12 år. Dosis er 1-3 breve pr. dag. Brevene med pulver skal opløses i 125 ml vand. Ved svær forstoppelse: 8 breve indtaget over 6 timer, ved breve med pulver opløses de i 1 liter vand, ved MOVICOL® GO indtages der yderligere 1 liter vand pr. dag. Behandlingen varer normalt ikke længere end 3 dage. Anvend ikke MOVICOL® ved tarmperforation/obstruktion, tarmslyng, alvorlige betændelsestilstande i tarmene og toksisk megacolon. Årsagen til forstoppelsen bør undersøges, hvis der dagligt er behov for MOVICOL®. Væskeindholdet, når det er rekonstitueret med vand, erstatter ikke sædvanligt væskeindtag. MOVICOL® Chokolade indeholder benzylalkohol, som kan give allergiske reaktioner. Forsigtighed bør udvises ved synkebesvær og ved behov for at tilføje stivelsesbaserede fortykningsmidler til mad og drikkelse, da indholdsstoffet Macrogol 3350 gør fortykningsmidlet tyndt flydende. Ved behandling med andre lægemidler, kan virkningen af disse påvirkes. Man bør ikke indtage anden medicin gennem munden en time før, under eller en time efter indtagelse af MOVICOL®. Hyppigste bivirkninger er mavesmerter, mavekramper, diarré, opkastning, kvalme, rumlen og luft i maven, hovedpine, kløe, ødem. Kan anvendes af gravide og ammende. Pakninger: MOVICOL® 20 stk., 50 stk. og 100 stk. MOVICOL® Chokolade: 20 stk. og 50 stk. Baseret på SmPC af 07.08.2023. MOVICOL® GO: 10 stk. Baseret på SmPC af 07.08.2023. Priser: Se medicinpriser.dk. Læs omhyggeligt vejledningen i indlægssedlen eller på pakningen. Norgine Danmark A/S, Kirsten Walthers Vej 8A. DK-2500 Valby. DK-GE-MOV-2300069
Læs omhyggeligt vejledningen i indlægssedlen
MOVICOL® Junior Neutral, pulver til oral opløsning. Macrogol 3350, natriumchlorid, natriumhydrogencarbonat, kaliumchlorid. Lægemiddel til behandling af kronisk forstoppelse hos børn i alderen 1-11 år. Anvend ikke MOVICOL® Junior Neutral ved tarmperforation/obstruktion, tarmslyng, alvorlige betændelsestilstande i tarmene og toksisk megacolon. Væskeindholdet af MOVICOL® Junior Neutral, når det er rekonstitueret med vand, erstatter ikke sædvanligt væskeindtag, og et passende væskeindtag bør opretholdes. Ved hævelse, åndenød, øget træthed, væskemangel og hjertesvigt skal behandlingen omgående standses. Hyppigste bivirkninger er: mavesmerter, diarré, opkastning, kvalme og ubehag. Forsigtighed bør udvises ved synkebesvær og ved behov for at tilføje stivelsesbaserede fortykningsmidler til mad og drikkelse, da indholdsstoffet Macrogol 3350 gør fortykningsmidlet tyndt flydende. Ved behandling med andre lægemidler, kan virkningen af disse påvirkes. Man bør ikke indtage anden medicin gennem munden en time før, under eller en time efter indtagelse af MOVICOL® Junior Neutral. Normal startdosis: Børn 1-6 år: 1 brev dagligt. Børn 7-11 år: 2 breve dagligt. Dosis skal justeres op eller ned efter behov. Dosis bør ikke overskride 4 breve dagligt hos børn 2 til 11 år. Børn under 2 år bør ikke overskride den anbefalede maksimale dosis på 2 enkeltdosisbeholdere dagligt. Indholdet af et brev opløses i et kvart glas vand (ca. 62,5 ml). Pakninger: MOVICOL® Junior Neutral 30 stk. Pris: se medicinpriser.dk. Læs omhyggeligt vejledningen i indlægssedlen eller på pakningen. Norgine Danmark A/S, Kirsten Walthers Vej 8A., DK-2500 Valby. Baseret på SmPC af 07.08.2023. DK-GE-MOV-2300072
MOVICOL® Junior Neutral bør ikke anvendes til børn under 2 år uden lægens anvisning.
MOVICOL, NORGINE og sejllogoet er registrerede varemærker tilhørende Norgine-koncernen.